Acrobag Progression Tour Kommer til Europa

Acrobag
Du har tit set de professionelle i parken og spekuleret over, hvordan det ville føles at nappe en massiv kicker, men aldrig fået gjort det, fordi det alligevel virker for voldsomt?

Løsningen er kommet. Marc-André Tarte og hans Acrobag Progression Tour er endelig på vej til os, her i Europa. Marc er 3 gange freestyle-vinder fra Schweiz og provider sikkerhed, samt professionel vejledning., hvis man vil prøve den store kicker og pude.

Acrobag Progression Tour’en er veletableret i USA og Canada og – for første gang – vil der være tre stop på forskellige europæiske destinationer i 2015. Arrangementet vil blive afholdt i Pizol og Schilthorn i Schewiz, samt St. Anton i Østrig.

Alle der føler sig klar til det, inviteres til at melde sig til (hvilket er gratis), så hvis man er i St. Anton dér i midten af Marts, som der garanteret er en del af os danskere der, kan man lige så godt melde sig til. Alle tricks bliver optaget og analyseret på tv-skærm efterfølgende.

Jeg var selv i Alpe d’Huez en uge i sidste sæson og der havde de en – lidt mindre end Acrobag Progression Tourens – airbag, man kunne bruge som man havde lyst til. Det kostede godt nok lidt per hop, for 50 euro kunne man få frie hop en hel uge. I starten er det volsomt at brage ud over den, relativt store, kicker, men når man først får prøvet det et par gange, er det bare fedt. Og man udvikler sig virkelig hurtigt. Både på trick-fronten, men også bare mht. generel kontrol og sikkerhed ved massere af air time. Det kan helt klart anbefales herfra, hvertfald.

Datoer, destinationer og links:

Pizol: 28.01.15 – 01.02.15 Summit Station www.riderparkpizol.ch

Schilthorn: 06.02.15 – 08.02.15 Snowpark www.skyline-snowpark.ch

St. Anton: 18.03.15 – 22.03.15 Snowpark www.stanton-park.com